fredag den 8. marts 2013

Scones og Disneysjov

Så blev det fredag, og om nogle timer er det weekend, Eftermiddagens program, byder på Bagning af Scones, og oprydning på drengenes værelse, nu skal vi simpelthen ha pakket de sidste kasser ud med legetøj og fundet nogle gode reoler det kan stå på.
Janick har givet mig en lille opgave, Janick (og alle andre i huset) elsker Scones med chokoladestykker, så nu har Janick og jeg aftalt at vi skal ha fundet frem til den bedste opskrift. Så udstyrret med 3 forskellige opskrifter på Scones, skal der bages til den store guldmedalje.
Janick har så bestemt at de allesammen så skal give point og vi på den måde finder frem til hvilken en der smager bedst.
Så aftnens guf til Disney sjov og X-faktor bliver Scones og massere af dem.

God Weekend alle sammen

fredag den 1. marts 2013

Så blev det Forår !!

En fantastisk dato, kalenderen siger Forår, og solen skinner. 
Og en Dejlig dag for min kære mand, for det er osse i dag hans fine Motorcykel må komme ud og køre igen. :) 
Så manden tog den 2 hjulede på job, og jeg stjal vores fine nye bil til at komme på arbejde. 
Det er ikke mange ture jeg har fået lov at køre i den, men så længe det er godt vejr så er det min.... :P

søndag den 25. marts 2012

Gæster

Alt i alt en super hyggelig dag, Danny fik gravet det store hul i baghaven færdig, og trampolinen kom på plads, og i brug.

Vi havde besøg af Katrine og Chilli, som trængte til frisk luft, Chilli har brækket benet i børnehaven og kan nu se frem til 5 uger i kørestol med hele benet i gips, tøsen tager det helt roligt, det er straks værre for den stakkels mor, der skal stå til rådighed 24 timer i døgnet. 
Britt og Brian kom også forbi, og først på eftermiddagen, dukkede Jan og Lasse op, de var ude og kører en tur på Motorcyklen, og lagde vejen forbi for at sige hej. 
Så huset var fyldt da vi lavede flæskestegssandwich til hele banden sidst på eftermiddagen, alle ungerne på nær Chilli råhyggede på Trampolinen, og de voksne nød solen på terrassen ind imellem de blandede sig og hoppede på trampolin med ungerne, men den er nu også stor nok til det, med sine 3,96 m i diameter. 
Denne dag blev også dagen hvor Teis stolt kunne fremvise sin første tabte tand,  den blev pænt indpakket gemt under hovedpuden. 
Vi sluttede aftnen af med at se film sammen med Britt og Brian da de andre var kørt hjem.  ”Cowboys and Aliens”, ret underholdende og nogle gode grin undervejs. 
Kl. blev 2030 før de sidste gæster kørte hjemover, og så var det tid til at smøre madpakker til mandag og pakke medicinæsker til den næste uge.

lørdag den 24. marts 2012

Hyggedag

Vi startede morgenen med at køre Natalie ned på ungdomsskolen, her skal hun hygge sig de næste par dage på et Kreativ Weekend hold.
Vi spiste morgenmad i haven, og straks efter var Teis og Mike ovre og hoppe på Trampolinen.
Danny fortsatte med sit grave projekt i baghaven, og jeg kastede mig over drengenes værelse, nu skulle det altså i orden. Teis var frisk til at hjælpe, men kun i kortere perioder, for den der Trampolin trak frygteligt i ham.
Da kl. blev lidt i 16, var det tid til at hente Natalie på ungdomsskolen, hun havde nået en hel del på kurset, en nøglesnor, en lille pung, 3 risposer til drengene og så havde hun plantet en hyasinth i en urtepotte hun selv havde malet. 
Bagefter kørte vi en tur ned i byen, ungerne i kiosken efter guf, og Vi gik over til tatovøren, for at se på den opgave Danny har givet ham. Danny ønsker sig en Thors hammer, men den skal være helt speciel, så heldigvis er Tatovøren en super tegner, og sammen fik de lavet en skitse over Dannys ønske. Så kan Danny kigge ned i løbet af næste uge og komme med rettelser, inden den skal laves på lørdag.
Da vi kom hjem igen, var ungerne igen ude på Trampolinen, mens Danny gravede og jeg lavede aftensmad, Lasagne blev det til. Og så lavede jeg osse lige 5 kg svinekam, til vores sandwich i morgen.
Da de små var blevet puttet, så vi film sammen med Natalie ”Abduction” handlingen var ikke helt som forventet, men ganske udmærket film

torsdag den 1. marts 2012

Den nye Børnehave

Teis begynder at falde bedre til i børnehaven nu, og i går havde han sin første legeaftale efter Børnehave. Teis, Oliver og Olivers lillebror Liam på 2½ havde råhygget, og det var en meget træt dreng der blev kørt hjem i seng kl 2015.

I morgen skal vi så ha Oliver med hjem, det bliver spændende at se om de hygger lige så meget hos os sammen med Mike

lørdag den 25. februar 2012

En stolt mor

Jeg kan nu med glæde fortælle at jeg er færdig med at have blebørn i huset, Mike har bare været så sej, og med lidt belønning for toiletbesøg, (et lille stykke chokolade var alt der skulle til) så tog vi kampen op og det gik fantastisk. Han skal dog lige lære at man ikke behøver at tørre sig selv, når man skal andet end at tisse, det sviner lidt :), men han vil jo så gerne være end stor dreng nu.

tirsdag den 2. november 2010

Skoletilbud

Ja vi er ikke kommet længere med hverken skole eller aflastning, men ved sidste møde med skolen, sagde jeg STOP. Nu er Janick blvet udsat for nok, af deres pædagoiske "tiltag". Tænk en gang, PPR tillod sig at sige, at det måtte være os derhjemme den var gal med for de syntes de så fremskridt i skolen, efter de var begyndt at stille større krav til ham, og i stedet for at tage særlig hensyn, istedet prøvede at normalisere ham så han fulgte resten af klassen.

Jeg følte mig virkelig trådt på som Forældre. Og meldte klart ud at nu var grænsen nået vi vil ikke stå model til mere.
Vores søn er ikke en klump modellervoks der bare skal formes til at være den brik de har plads til i puslespillet, han har behov, for at der tages hensyn, og han har behov for støtte, og guidning i hverdagen de slet ikke er udrustet derovre til at give ham.

Så nu er sagde sendt videre til "de højere magter"  Så må vi se hvad de kommer med af forslag.

Og så for det ikke skal være løgn, lykkedes det endnu engang Janick at forlade SFO uden nogen vidste det eller savnede ham, han nåede at sidde 45 min foran vores hoveddør, alene.

Først da jeg ringer og beder dem sende ham hjem, Opdager de at han mangler.
Det er fandme flot, når man går og tror ens barn er i gode hænder.

Bare et lille surt opstød, jeg skulle af med, håber I andre har det godt.

Tilde

lørdag den 9. oktober 2010

Linksamling

Så har jeg tilføjet en linksamling ud i højre side.

Hvis der er nogen af jer, der har nogle links til hjemmesider eller andet i vil anbefale, så smid en kommentar her under med adressen og en kort beskrivelse, så lægger jeg det ud i linksamling på forsiden.

Tilde