Ja vi er ikke kommet længere med hverken skole eller aflastning, men ved sidste møde med skolen, sagde jeg STOP. Nu er Janick blvet udsat for nok, af deres pædagoiske "tiltag". Tænk en gang, PPR tillod sig at sige, at det måtte være os derhjemme den var gal med for de syntes de så fremskridt i skolen, efter de var begyndt at stille større krav til ham, og i stedet for at tage særlig hensyn, istedet prøvede at normalisere ham så han fulgte resten af klassen.
Jeg følte mig virkelig trådt på som Forældre. Og meldte klart ud at nu var grænsen nået vi vil ikke stå model til mere.
Vores søn er ikke en klump modellervoks der bare skal formes til at være den brik de har plads til i puslespillet, han har behov, for at der tages hensyn, og han har behov for støtte, og guidning i hverdagen de slet ikke er udrustet derovre til at give ham.
Så nu er sagde sendt videre til "de højere magter" Så må vi se hvad de kommer med af forslag.
Og så for det ikke skal være løgn, lykkedes det endnu engang Janick at forlade SFO uden nogen vidste det eller savnede ham, han nåede at sidde 45 min foran vores hoveddør, alene.
Først da jeg ringer og beder dem sende ham hjem, Opdager de at han mangler.
Det er fandme flot, når man går og tror ens barn er i gode hænder.
Bare et lille surt opstød, jeg skulle af med, håber I andre har det godt.
Tilde
