lørdag den 24. marts 2012

Hyggedag

Vi startede morgenen med at køre Natalie ned på ungdomsskolen, her skal hun hygge sig de næste par dage på et Kreativ Weekend hold.
Vi spiste morgenmad i haven, og straks efter var Teis og Mike ovre og hoppe på Trampolinen.
Danny fortsatte med sit grave projekt i baghaven, og jeg kastede mig over drengenes værelse, nu skulle det altså i orden. Teis var frisk til at hjælpe, men kun i kortere perioder, for den der Trampolin trak frygteligt i ham.
Da kl. blev lidt i 16, var det tid til at hente Natalie på ungdomsskolen, hun havde nået en hel del på kurset, en nøglesnor, en lille pung, 3 risposer til drengene og så havde hun plantet en hyasinth i en urtepotte hun selv havde malet. 
Bagefter kørte vi en tur ned i byen, ungerne i kiosken efter guf, og Vi gik over til tatovøren, for at se på den opgave Danny har givet ham. Danny ønsker sig en Thors hammer, men den skal være helt speciel, så heldigvis er Tatovøren en super tegner, og sammen fik de lavet en skitse over Dannys ønske. Så kan Danny kigge ned i løbet af næste uge og komme med rettelser, inden den skal laves på lørdag.
Da vi kom hjem igen, var ungerne igen ude på Trampolinen, mens Danny gravede og jeg lavede aftensmad, Lasagne blev det til. Og så lavede jeg osse lige 5 kg svinekam, til vores sandwich i morgen.
Da de små var blevet puttet, så vi film sammen med Natalie ”Abduction” handlingen var ikke helt som forventet, men ganske udmærket film

Ingen kommentarer:

Send en kommentar